Især to befolkningsgrupper har skabt og udviklet jazzmusikken. Musikken blev skabt af afroamerikanske musikere, der i New Orleans opbyggede et unikt musikalsk tonesprog. Men derefter blev musikken også et frirum for bl.a. jødiske musikere og komponister. Legendariske
musikere som fx Benny Goodman og Stan Getz og komponister som Irving Berlin og George Gershwin har bidraget til at give musikken et stærkt jødisk aftryk, som Benjamin Koppel har samlet et hold af musikere til at hylde – bl.a. den legendariske trompetist og Grammy Award-vinder Randy Brecker. Koppel vil med nogle helt nye kompositioner også give sit personlige bud på, hvor jazzen er på vej hen i 2023.