Instruktør: Norman Jewison.
Filmen Fiddler on the Roof – eller på dansk Spillemand på en tagryg - er den originale, elskede version fra 1971, som også har gået på teater herhjemme, senest på Det Ny Teater i 2021. Handlingen foregår i tsartidens Rusland, hvor jødeforfølgelser er en del af dagens (u)orden. De jødiske indbyggere i landsbyen Anatevka lukker dog øjnene for omverdenen og forsøger at leve deres jødiske liv, mens den livsglade mælkemand Tevye har problemer nok med sine genstridige døtre, der ikke vil følge de traditionelle regler for giftermål. Med klassiske sange som ”If I were a Rich Man”, ”Matchmaker” og ”Sunrise, Sunset” er Fiddler on the Roof en tidløs historie om håb, kærlighed og accept. Filmen vandt tre Oscars, blandt andet for John Williams’ musik.