Sange fra Theresienstadt med Lenka Lichtenberg. Thieves of Dreams er dedikeret mindet om Lenka Lichtenbergs bedstemor, Theresienstadts hemmelige digterinde, hendes mor og de seks millioner, der blev myrdet og aldrig nåede at dele deres historier med verden. I 2016 rejste Lichtenberg fra sit hjem i Toronto til Prag, hvor hun i sin mors skrivebord fandt et hæfte med 65 digte skrevet af bedstemoren lige før og under hendes tid i Theresienstadt.
”Det var som at få en skat,” fortæller hun, ”en gave fra en anden verden.” Som musiker var det oplagt at sætte musik til digtene for at udtrykke de forfærdelige Holocaustminder. Til premieren i Canada ønskede præsident Trudeau at deltage med en video, fordi han mener, at digtene er et uvurderligt vidnesbyrd. Efter koncerten byder den tjekkiske ambassade på et glas slivovitz. Entre.