Med afsæt i filmen ”The Best of Men” tager Michael Møllgaard Nielsen, Elitechef i Parasport Danmark os med på denne fantastiske rejse, som han selv har været en aktiv del af, siden sit første Paralympiske Lege i Barcelona i 1992.

 

Mød også atleten der er udtaget til spille bordtennis for Danmark i Tokyo, Peter Rosenmeier:
Bordtennisspilleren, der har vundet alt, hvad der er værd at vinde, satte i 2019 endnu en EM-titel på sit CV, da han i finalen i Helsingborg besejrede rumænske Bobi Simion 3-0 i sæt. Med sejren kan Peter Rosenmeier for første gang i karrieren kalde sig europamester, verdensmester og paralympisk mester på samme tid. Den 35-årige dansker hentede også guld ved Dutch Open, Czech Open og Spanish Open og blev i november udtaget til PL i Tokyo som den første danske atlet.

 

Filmen er et underholdende drama om de paralympiske lege fødsel som kom til i 1948. Den bemærkelsesværdige Dr. Ludwig Guttmann havde været en internationalt anerkendt neurolog i Tyskland i trediverne, men hans karriere havde lidt under svære antisemitiske love, der forbød ham at behandle ikke-jøder. Han flygtede fra Tyskland i 1939 og kom til England. I 1944 fik han muligheden for at blive læge på en rygmarvsafdeling i Buckinghamshire.

The Best of Men er historien om, hvordan Stoke Mandeville Hospital på få år har ændret behandling af rygmarvsskadede patienter og blev omdannet til stedet for de første Paralympiske Lege.

Guttmann - en bemærkelsesværdig karakter, morsom, medfølende og karismatisk – var den, der forvandlede stedet. Hans store idé var sport, som en måde at opbygge styrke og som en modgift mod depression. Han forkastede det fatale plejeregime, udfordrede det negative personale og insisterede på at introducere ideen om fysioterapi som medicinsk behandling.

Her i det 21. århundrede er det ikke længere nogen sensation at handicappede dyrker idræt – og mange har fået øjnene op for at handicappede: blinde, døve, fysisk handicappede eller udviklingshandicappede faktisk kan dyrke en lang række idrætsgrene.

Det er i den grad Sir Ludwig Guttmanns fortjeneste ligesom Stoke Mandeville Legene i 1948, som han grundlagde og som er en forløber for De Paralympiske Lege.

Den Paralympiske bevægelse har i dette årtusinde gennemgået en kolossal transformation og udvikling, og de Paralympiske Lege er nu verdens næststørste sportsevent med over 4 milliarder seere – kun overgået af OL.

Den voldsomt voksende mediedækning kombineret med PL-atleternes imponerende præstationer gør også, at PL har en enestående indflydelse på, hvor vi opfatter mennesker med et handicap. De Paralympiske Lege er en sand isbryder og katalysator på handicapområdet og social inklusion.

Engelske undertekster

Varighed: 90 min.

Kom og se filmen. Tilmelding på Jewishculture@gmail.com

Pris: 80 kr

Kan Indbetales på mobilpay 43662 eller på reg. 1551 konto 4589357248