Image description

Yaakov Lemmer , Alberto Mizrachi og Jacob Motzen

Årets jødiske nytårskoncert byder på skønne værker fra den jødiske sangskat, når de tre kantorer Yaakov Lemmer, Jacob Motzen og Jacob Motzen gæster Københavns Synagoge 23. oktober 2013.

Med årets jødiske nytårskoncert torsdag den 23. oktober 2013 fejrer Jewish Culture in Copenhagen sit 10-års-jubilæum.
I denne festlige anledning har vi inviteret de tre kantorer Alberto Mizrahi, Jacob Motzen og Yaakov Lemmer til byen, og du kan deltage i vores unikke jubilæumskoncert. Kantorerne har i aftenens anledning udvalgt perler fra det aldsidige jødiske sangrepertoire. De tre kantorer vil vise bredden i de jødiske musiktraditioner, der strækker sig over flere kontinenter og årtusinder. Niveauet er højt, når de tre kantorer bryder ud i sang, for de er alle uddannet operasangere. Der vil være musik for enhver smag, idet kantorerne ubesværet blander operaarier med populærmusik og jødiske ballader samt kompositioner af Shlomo Carlebach. Tonerne vil flyde på yiddish, hebraisk såvel som det spansk-jødiske sprog ladino.

Græskfødte Alberto Mizrahi betragtes som en af verdens førende fortolkere af jødisk musik og bevæger sig i religiøse samt sekulære sangtraditioner. Han er chazzan i den historiske Anshe Emet Synagoge i Chicago og kan med sin forunderlige og kraftfulde stemme, der har en pavarottisk klang, forføre sit publikum udi et væld af musikalske genrer. Mizrahi synger sefardiske sange, jiddische sange fra Østeuropa såvel som nutidig musik. Han har samarbejdet med legendariske musikere som jazzpianisten Dave Brubeck, komponisten Krzysztof Penderecki og New York Filharmonikerne. Lyt til Alberto Mizrahi her.

Mizrahis israelskfødte kollega Jacob Motzen har sit daglige virke i Floridas Shul of Bal Harbour. Han er femte generation i et kantordynasti, så han har ikke sit talent fra fremmede. Kantor Motzen ynder at optræde med værker komponeret af Shlomo Carlebach og har givet koncerter i israelsk tv og radio og optrådt på den prestigefyldte jødiske kulturfestival i Krakow. Lyt til  Jacob Motzen her.

Yaakov Lemmer er født i USA, er repræsentant for en yngre generation af kantorer.    Han har givet koncerter i mange lande med de største orkestre og optræder på jødiske        festivaler.  
Hans repertoire spænder fra liturgisk, yiddish, opera, Broadway mm.
Yaakov Lemmer fungere som kantor blandt andet i menigheden Anshe Sholom i New Rochelle, New York. Lyt til Yaakov Lemmer her.

Alle, der interesserer sig for den jødiske sangskat, skal unde sig selv at opleve d’herrer live. Det hører til sjældenhederne, at de tre kantorer optræder sammen. Med denne koncert bringer Jewish Culture in Copenhagen atter København på verdenskortet som en musikalsk metropol.

Koncertbilletter kan købes gennem Jewish Culture in Copenhagen via mail-adressen jewishculture@gmail.com samt via Politiken Plus og Billetnet

Dato: 23. oktober 2013 kl. 19.30
Sted: Københavns Synagoge, Krystalgade 12, 1172 København K

Billetpriser
Normalpris: 250 kr.
Billetnet: 250 kr. Kan købes allerede nu på www.billetnet.dk   
MT-medlemmer: 200 kr. Billetter kan købes allerede nu gennem Jewish Culture in Copenhagen jewishculture@gmail.com. Husk at opgive dit MT-medlemsnummer, når du bestiller billet.
Politiken Plus-abonnenter: 200 kr. Billetter kan købes snart gennem Politiken Plus.
DJUS-pris: 200 kr. Billetter skal købes gennem Jewish Culture in Copenhagen.


Læs mere om vores mange kulturaktiviteter på http://jewishculture.dk/index.html