Image description

Film & Whisky: CHAGALL – To Russia, Asses and Others

  • Det jødiske hus, Krystalgade 12 1172 København K, Kl. 18:30
  • Pris: 60kr

Mød den fransk-russiske kunstner Marc Chagall, når Film & Whisky blænder op for den charmerende dokumentarfilm Chagall –den 4. november i Det Jødiske Hus. Inden filmvisningen vil Annelise Thomsen, tidligere informationssekretær i Det Danske Bibelselskab, fortælle om Chagalls unikke liv og kunst, der omfatter malerier, glaskunst, skulpturer og digtning.


AFTENENS PROGRAM
Kl. 18.30-19.30: Foredrag ved Annelise Thomsen
Kl. 20.00-20.52: Visning af Chagall – To Russia, Asses and Others (varighed: 52 min.)

For de sultne er der mulighed for at købe en bagel til 50 kr. mellem kl. 17.30-18. Betaling sker på dagen, men tilmelding til Jewishculture er påkrævet senest torsdag d. 31. okt.
Skriv en mail til jewishculture@gmail.com hvis du ønsker at stille sulten.

FILM, WHISKY & CHOKOLADE
Efter filmen byder vi på whisky, lækker chokolade og friskbrygget kaffe. Tag gerne familie og venner under armen og tilbring en unik aften i Det Jødiske Hus.

Tid: Mandag d. 4. november fra kl. 18.30.
Sted: Det Jødiske Hus, Krystalgade 12, 1172 København K
Pris: 60 kr. Tilmelding er ikke nødvendig.
Arrangør: Jewish Culture in Copenhagen i samarbejde med Jacob Glahn.

CHAGALL – TO RUSSIA, ASSES AND OTHERS
Chagall – To Russia, Asses and Others er en smuk dokumentarfilm, der handler om den banebrydende russisk-franske kunstner Marc Zaharovich Chagall. Chagall, der ofte betegnes som poesiens og kærlighedens fortolker, blev født i den hviderussiske by Vitebsk i 1887. Og mange af hans motiver tager da også udgangspunkt i det jødiske Vitebsk, han voksede op i. Chagall tog til Paris i 1910 i ønsket om at udleve sine kunstnerdrømme og blev her venner med digtere som Max Jacob, Blaise Cendrars og Guillaume Apollinaire. I sit lange liv blev han vidne til både den russiske revolution såvel som 1. og 2. Verdenskrig, og disse epoker har fundet vej til hans lærreder. Med sin fortællende og farverige stil viser han livet i alle dets afskygninger, og et yndet motiv er Vitebsk hassidiske tilværelse, som han lod bag sig. Chagall døde i Frankrig i 1985 efter et langt liv i kunstens tjeneste. Han var en tidlig modernist, der eksperimenterede med kunstens forskellige udtryksformer, men samtidig gik sine egne veje og var i opposition til etablerede kunstretninger.

Chagall – To Russia, Asses and Others er baseret på familiebilleder, tegninger og fotos, som ikke tidligere er blevet offentliggjort. Filmen, der bliver vist på Chagall-museet i Nice, ledsages af musik spillet af den argentinske klezmer-klarinettist Giora Feidman, der har optrådt i Københavns Synagoge. Filmen, der er instrueret af François Lévy-Kuentz, foregår på fransk og engelsk og vises med engelske undertekster.

Det jødiske hus, Krystalgade 12 1172 København K