Image description

Film & Whisky: Grønland

  • Christianshavns Torv,, Kl. 14:00
  • Pris: 75kr.

27.april
Film & Whisky     
     
Hvad har Grønland med Israel at gøre? Og hvad ved grønlændere og israelere om hinanden?
Det er blot nogle af de spørgsmål, man som deltager i Film & Whisky-arrangement søndag den 27. april vil blive klogere på.

Denne gang går Film & Whisky på en byvandring for at høre om Grønland.
Vi starter på Christianshavns Torv kl. 14.00, hvorfra vi går op til den Kongelige Grønlandske Handels Plads med dets flotte historiske pakhuse. Undervejs vil vores guide Stig Søndergaard Rasmussen berette om den dansk-grønlandske historie og hvordan denne på finurlig vis også har et jødisk islæt.
Vi afslutter den guidede tur i et gammel pakhus tilhørende den tidligere Kongelige Grønlandske Handel og som i dag huser Arktisk Institut. Her viser vi en israelsk kortfilm om Grønland. Filmens titel er "Greenland" og den præsenterer det unge grønlandske samfund set fra et israelsk perspektiv.

Efter filmen vil der blive serveret grønlandsk whisky og øl, brygget på gletsjervand samt chokolade . Arrangementet forventes afsluttet senest kl. 16.00.

Tilmelding og forudbetaling er denne gang nødvendig  jewishculture@gmail.com

Max. 50 deltagere efter først til mølle-princippet.

Sted: Christianshavns Torv ved siden af Christianshavn Metro
Dato: søndag d. 27. april
Tidspunkt: 14.00-16.00
Pris: 75kr.

Christianshavns Torv,