"Dear Erich" med Benjamin Koppel og Ted Rosenthal

  • Krystalgade 12.1172 K, Kl. 20:00
  • Pris: 200

Den danske topsaxofonist Benjamin Koppel optræder sammen med den amerikanske pianist og komponist Ted Rosenthal. Både Koppel og Rosenthal har optrådt med en lang række af de største internationale jazzstjerner blandt andre Randy Brecker, Phil Woods og Lee Konitz. Koppel har inviteret Rosenthal til København for i samarbejde med et nøje udvalgt superhold af solister og musikere at opføre Ted Rosenthals jazzopera ”Dear Erich”. ”Dear Erich” er en fantastisk og gribende musikalsk fortælling med jazzen som det musikalske omdrejningspunkt og med fire forrygende sangere i front.

Selve historien er inspireret af breve, som Rosenthals farmor har skrevet til hans far, Erich, og handler om deres liv i Tyskland i 1930’erne. Erich flygtede til USA kort før Krystalnatten. Her er et nyt liv i en ny verden med studier, jazz og kærlighed. Imens er hans familie i Nazityskland, og Erich må leve med skylden over ikke at kunne hjælpe dem med at emigrere, hvilket påvirker hans forhold til sin kone og børn. ”Dear Erich” fortæller en flygtningehistorie. Hvordan kan en familie overkomme at være ofre for deres nations had? Hvad ligger forude for dem der flygter? Er man overhovedet fri i ”de fries land”? Hvad betyder det at vide besked om sin families skæbne, hvorfor betyder minder noget, og hvordan finder man håb?

 ”Dear Erich” adresserer temaer som immigration og dilemmaer om flygtninge i krise – temaer der også er aktuelle den dag i dag.

 · Musik og historie af Ted Rosenthal

· Operatekst af Ted and Lesley Rosenthal

· Inspireret af breve fra Herta Rosenthal and family

· Oversat af Dr. Peter Schmidt

· Yderligere operatekst/lyrik: Barry Singer, E.M. Lewis, Edward Einhorn

Benjamin Koppel – saxofon

Ted Rosenthal – klaver

Jesper Bodilsen – kontrabas

Morten Lund – trommer

Frederikke Kampmann, Anders Christensen, William Jønch Pedersen og Nana Bugge Rasmussen – sang

Krystalgade 12.1172 K