Image description

Ensemblet fra Toronto har i 20 været et af Canadas mest kendte klezmer-balkan bands. I deres musik går jødisk folkemusik, jazz, klassisk musik, bluegrass og reggae op i en højere enhed. Deres superbe spil og overvældende energi fra dynamiske rytmer til intimt kammerspil fængsler deres publikum hvor de end optræder i verden. De har høstet mange musikpriser, ikke mindst for deres sidste cd, Ruckus. Bandet består af Aleksandar Gajic på violin, Bret Higgings på bas, Milos Popovic på akkordeon, Martin van de Ven på klarinet og Eric Stein på mandolin, som ellers er lederen af Nordamerikas største klezmerfestival Ashkenaz i Toronto.